Da du var barn, kunne du næsten ikke bære at vente på, at det blev din fødselsdag igen, men den entusiasme har det med at forsvinde, når man kommer i slutningen af 20'erne. Panikken begynder at brede sig. Og det føles som, om man har fødselsdag hele tiden.
Men ro på, der er masser af grunde til at glæde sig til sine fødselsdage - uanset hvor mange lys man har i lagkagen. Det skriver den amerikanske sundhedsekspert Barbara Brody på kvinde-nyhedssitet Womansday.com.
Læs også: 103 år gammel mand fortæller hemmeligheden bag et langt liv
Der er ligeså meget at glæde sig over i anden halvdel af livet, som der er i første halvdel, måske endda mere, påpeger Barbara Brody og nævner fire gode ting ved at blive ældre:
1. Som midaldrende kommer roen. Selvom mange film fokuserer på midtvejskriser, så viser undersøgelser, at blot 10-20 procent af amerikanerne bliver ramt af en midtvejskrise og i stedet oplever de fleste en følelse af tilfredshed og forudser endnu bedre tider fremover.
2. Livet har endelig mening. Som ung var man fuld af spørgsmål - hvad og hvem skal jeg være? Men ifølge studier fra University of Massachusetts er folk mellem 40-60 år meget mere tilbøjelige til at mene, at de har fundet meningen med livet og ikke længere søger efter den. Dermed ikke sagt at midaldrende personer ikke kan være i tvivl om livets beslutninger.
Læs også: 18 ting du vil fortryde, når du bliver gammel
3. Dit fremtidige helbred kan du virkelig forme nu. Selvom du ikke er herre over dine gener, kan du på mange måder selv være med til at bestemme, hvor gyldne dine sidste år skal være. Rapporter fra Journals of Gerontology viser, at midaldrende personer, der træner regelmæssigt, holder deres BMI på et sundt niveau og bibeholder en social omgangskreds, ældes med "succes".
4. Du er proppet med viden. "Gamle" hjerner er lige så gode som unge hjerner, har et tysk studie fra University og Tubingen konkluderet. Derudover er de gamle hjerner spækket med viden, som de har samlet gennem årene. Ganske vist tager det lidt tid for den gamle hjerne at sortere i de store mængder viden, men du er lige så skarp som, da du var yngre.