Viborg tæver Randers og vinder grundspillet

admin

10 år siden

|

15/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Viborgs håndboldkvinder sikrede sig lørdag aften den samlede sejr i Dame Håndbold Ligaens grundspil.

Det skete med en særdeles overbevisende 38-28-sejr over ligaens nummer tre, Randers HK.

Holdene fulgtes pænt ad i første halvleg, der endte 15-15. Men efter pausen satte Viborg tempoet op og skaffede sig hurtigt et forspring på fire mål.

En kombination af uhyre effektivt kontraspil fra gæsterne og meget lave redningsprocenter i Randers-målet gjorde, at Viborg med et kvarter igen kunne trække afgørende fra.

10 minutter før tid var stillingen 30-22 til Christian Dalmoses tropper. Det hele endte med en regulær afklapsning til Randers, der tabte 28-38.

Med sejren bringer Viborg sig tre point foran FC Midtjylland, og da der blot resterer en kamp i grundspillet, kan de grønblusede ikke længere indhentes.

Randers kan stadig nå at overtage andenpladsen. Det kræver et FC Midtjylland-nederlag ude mod Odense og en Randers-sejr ude over Team Tvis Holstebro i sidste spillerunde.

/ritzau/