Vi køber brugte biler som aldrig før

admin

10 år siden

|

14/02/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Salget af nye biler har sat rekord - men også brugtvognsforhandlerne klapper i hænderne. For en opgørelse, som brugtbilsøgemaskine Autouncle.dk har lavet for Ritzau, viser, at der også er gang i salget af de ældre modeller.

Godt nyt til bilisterne: Onlineguide matcher bil og motorolie

I januar blev der solgt 16.246 nye biler og 41.945 brugte, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er rekord for salget af brugte biler. Det betyder, at for hver nye bil bliver der handlet cirka 2,5 brugte.

- Tallene viser, at der bliver solgt rekordmange brugte biler på trods af, at vi har virkelig attraktive priser på små nye biler, siger Johan Frederik Schjødt fra Autouncle.dk, der samler priser på brugte biler.

- Vi kan se, er at det er biler i prisklassen omkring de 50.000 kroner, og at det er ældre biler, der er ni til 10 år gamle, der bliver solgt, siger Johan Frederik Schjødt.

FAKTA: Her er de brugte biler danskerne køber

Den typiske brugtbil var ifølge Autouncle.dk en familiebil med tre til fem døre fra 2004 med benzinmotor og i farven sort. Den gennemsnitlige udbudspris var 50.000 kroner, og den havde stået til salg i snit i 29 dage.

At danskerne vælger at købe en ældre model trods de billige små mikrobiler, skyldes, at mange gerne vil have lidt mere plads til bagage og barnevogne. Og så kan man gøre en god handel blandt de brugte biler:

- Vi har vænnet os til, at afskrivningen er stor på nye biler. Og skal man derfor gøre et fornuftigt køb, så skal man ud og have en brugt bil, siger Johan Frederik Schjødt.

Analyse: Kvinder bruger hjernen - mænd hjertet ved bilhandel

Er man god til at prutte om prisen, kan man typisk spare 10.000 kroner på den brugte model.

- Selvom markedet for brugte biler er blevet mere gennemsigtigt, er det stadig muligt at gøre et rigtig godt brugtbilfund, hvis man selv analyserer og sammenligner priserne omhyggeligt, siger Johan Frederik Schjødt.

Bliv ven med Dagens Biler på Facebook - tryk her

Autouncle.dk samler og vurderer alle brugte biler til salg i Danmark og seks andre europæiske lande.

/ritzau/