Vi hamstrer dyre indkøbsposer: Så mange penge kaster vi efter dem

Sol Stoffregen

462 uger siden

|

05/01/2016

Dagens topnyheder

Du står ved kassebåndet i Netto og skal træffe en hurtig beslutning om, hvorvidt du skal jonglere med varerne i armene på vej hjem, eller om du skal hoste op med tre kroner og bære varerne i en plastikpose. Situationen er velkendt for de danskere, som ikke har et nært forhold til stofposen eller genbrug af plastikposer.

Det afslører nye tal fra Plastindustrien og Miljøstyrelsen, der viser, at danskerne lægger en milliard kroner om året til indkøbsposer. Helt præcist køber vi årligt 460 millioner plastikposer til den nette sum af 966 millioner kroner. Det skriver Søndagsavisen.

Læs også: Test af supermarkeder afslører store forskelle: Her er det bedste og billigste

Det er en indbringende tendens for de danske supermarkeder, som typisk høster to-tre kroner på en pose. Og ofte skal kunderne bruge mere end en indkøbspose.

Tager man en gennemsnitslig husstand, lyder forbruget på 3,5 plastikpose om ugen - og de 2,5 af poserne koster 3 kroner. På årlig basis betyder det, at en husstand kaster 390 kroner efter plastikposer.

Læs også: 10 madvarer, som du kan sagtens kan spise, selvom sidste anvendelsesdato er overskredet

Flere forbrugereksperter har længe påpeget det ressourcemæssige og økonomiske spild ved danskerne store plastikposeforbrug.

Livsstilsekspert fra DR-programmet “Kender du typen” Flemming Møldrup efterlyser overfor Søndagsavisen, at supermarkederne sælger en genbrugspose med et fashionstatement, så forbrugerne har lyst til at genanvende posen og samtidig kan støtte en god sag. 

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: