Vesten vil først begynde at ophæve sanktionerne mod Rusland, hvis Minsk-aftalen om en køreplan for fred i det østlige Ukraine er blevet ført ud i livet til punkt og prikke.
Det har de politiske ledere fra USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og EU tirsdag aften forsikret hinanden om i en videokonference, oplyser den tyske forbundsregerings talsmand, Steffen Seibert.
Præsident Barack Obama, forbundskansler Angela Merkel, præsident François Hollande, premierministrene David Cameron og Matteo Renzi samt EU-præsident Donald Tusk er modsat også parate til at stramme sanktionsskruen, hvis Minsk-aftalen forliser.
Det var Merkel og Hollande, som fik forhandlet aftalen på plads med præsidenterne for Rusland og Ukraine, Vladimir Putin og Petro Porosjenko, efter en uges penduldiplomati og et natligt maratonmøde i den hviderussiske hovedstad for knap tre uger siden.
- Lederne er enige om, at der er en klar sammenhæng mellem sanktionerne og en fuldstændig realisering af Minsk-aftalen, hedder det i en erklæring fra EU-præsidenten.
Og derfor kan Rusland også regne med yderligere sanktioner, hvis der fortsat er brud på det, der blev aftalt i Minsk - heriblandt en våbenhvile i det østlige Ukraine, som hidtil har vist sig at være yderst skrøbelig.
Således beskylder det ukrainsk militær tirsdag de prorussiske separatister for et alvorligt brud på våbenhvilen, efter at tre ukrainske soldater blev dræbt og yderligere ni såret i konfliktområdet.
Separatisterne afviser beskyldningerne og siger, at de kun svarer igen på "provokationer" fra militæret.
Siden konflikten i det østlige Ukraine brød ud for et år siden, og Rusland annekterede Krim-halvøen, har USA og EU ad flere omgange indført sanktioner mod russiske politikere og virksomheder samt prorussiske ukrainere.
/ritzau/dpa
