Den halvfærdige bygning Vesterport, der i årevis har stået halvtom i det centrale Odense, er blevet solgt.
Finansiel Stabilitet har solgt bygningen til Rema Ejendom Danmark, der overtager den per 31. december. Det skriver DR Fyn.
Vesterport endte i det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som overtog klodsen fra Nova Bank Fyn, der havde overtaget bygningen, da firmaet Keops gik konkurs.
For år tilbage var det Skanska, der begyndte byggeriet af Vesterport, men solgte til Keops, som gik konkurs, inden byggeriet var færdigt.