Den deprimerede og misrøgtede bjørn Tomi, der har været holdt fanget og lænket i et betonbur og fodret med øl af sine grusomme fangevogtere i Albanien, er nu endeligt blevet reddet. Det skriver Mirror.
Tomi, der blev kendt som den "sørgeligste bjørn i verden" på grund af sine lidelser, blev beslaglagt fra sin ejer sammen med en anden brun bjørn ved navn Pashuk.
Foto: Four Paws. Tomi
Pashuk var blevet lænket så stramt, at metallænken havde boret sig ind i bjørnenes hud.
Tomi blev så traumatiseret af sine uhumske leveforhold og ubarmhjertige kost bestående junkfood og øl, at han begyndte han selv at bide sig selv.
Læs også: Verdens mest triste isbjørn dør i glohed zoo
Bjørnene blev reddet af den internationale dyrevelfærdsforening Four Paws som en del af deres kampagnen ”Red de sørgeligste bjørne”, der blev lanceret for at befri de anslåede 50 brune bjørne, som holdes i fangenskab i Albanien.
Foto: Four Paws. Tomi
Med hjælp fra det albanske Miljøministerium har foreningen været i stand til at behandle Tomi og Pashuk og give dem et nyt og godt hjem.
Foto: Four Paws. Tomi
- Tomi er i en meget dårlig tilstand, hans tænder er stærkt beskadiget, og han har skader på overkroppen. Vi har brug for en langsigtet løsning for alle bjørne i landet, siger Carsten Hertwig fra Four Paws ifølge Mirror.
Efter at være blevet bedøvet blev Tomi undersøgt og vaccineret, før han blev bragt til Tirana Zoo, hvor han skal være i et par uger, inden han overføres til Four Paws bjørn-fristed i Prishtina i Kosovo.
Foto: Four Paws. Tomi
Holdet reddet også Pashuk og fjernede den metalkæde, som havde boret sig ind i bjørnens hals, og givet ham et grimt åbent sår.
Der menes at være omkring 250 vilde brune bjørne, der lever i naturen i Albanien. Men populationen er i fare på grund af, at mennesker ødelægger deres habitat og jager dem.
På trods af at trofæjagt og privat ejerskab af bjørne blev forbudt i Albanien i 2006, har manglende håndhævelse af loven gjort forbuddet formålsløst.
Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: