'Venner'-stjernen Matthew Perry døde den 28. oktober: Nu erkender læge forbrydelse

Emil Martesen

2 uger siden

|

02/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu erkender lægen en forbrydelse.

Dagens topnyheder

Den 54-årige skuespiller blev fundet død den 28. oktober i sit hjem i Pacific Palisades-området i Los Angeles, og siden da har hyldestbeskederne strømmet ind.

Men det har også sat gang en stor efterforskning, og nu har hans død kastet nyt lys over de omstændigheder, der førte til skuespillerens tragiske bortgang.

Ifølge oplysninger fra New York Times er flere personer, herunder Matthew Perrys personlige assistent og to læger, blevet tiltalt for at have skaffet det ketamin, som bidrog til hans død.

Anklagerne blev fremlagt ved en føderal domstol i Californien, og de hævder, at assistenten og en bekendt samarbejdede med de to læger og en pusher om at fremskaffe ketamin til en værdi af tusindvis af dollars.

Men det stopper ikke her.

En tredje person er nu trådt frem i den tragiske sag.

Lægen Mark Chavez er tiltalt for at have medvirket til skuespillerens død, og erkendte i retten sin ulovlige håndtering af stoffet ketamin.

Det skriver The Guardian.

Sagen trækker tråde til flere personer, der alle har indrømmet deres rolle i den ulovlige distribution af stoffer til Matthew Perry.

Blandt dem er Perrys egen assistent, Kenneth Iwamasa, som har erkendt at have solgt stoffer til skuespilleren.

Derudover har lægen Erik Fleming også tilstået at have sammensværget om distribution af ketamin.

Spillede en rolle i hans bortgang

Ifølge de efterfølgende undersøgelser var årsagen til hans død en 'akut virkning af ketamin'. Derudover spillede drukning, koronararteriesygdom og virkningerne af buprenorphine, et stof der anvendes til behandling af opioidafhængighed, også en rolle.

Obduktionsrapporten, som TMZ har haft adgang til, afslørede midt i december, at niveauet af ketamin i Perrys blod var alarmerende højt.

Ifølge retsmedicinsk afdeling ved Los Angeles Politi målte niveauet 3440 ng/ml. Til sammenligning ligger ketamin-niveauet hos patienter, der skal bedøves før en operation, typisk mellem 1000-6000 ng/ml.