Nu bryder Matt LeBlanc tavsheden med hjerteskærende opslag efter Matthew Perrys død

Emil Martesen

57 uger siden

|

14/11/2023
Nyheder
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Nu bryder Matt LeBlanc tavsheden med et hjerteskærende opslag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Matt LeBlanc, der er kendt for sin rolle som Joey i den ikoniske tv-serie "Venner", deler rørende ord på Instagram i kølvandet på Matthew Perrys pludselige død:

"Det er med tungt hjerte, at jeg siger farvel," indleder LeBlanc sit opslag, som indeholder flere billeder af ham sammen med Matthew Perry.

Og det var bestemt ikke kun på skærmen, at de to skuespillere gav hinanden smil på læberne:

"De tider, vi havde sammen, er ærligt talt blandt de bedste i mit liv. Det var en ære at dele scenen med dig og kalde dig min ven. Jeg vil altid smile, når jeg tænker på dig, og jeg vil aldrig glemme dig. Aldrig", lyder det videre fra Matt LeBlanc i opslaget.

"Spred dine vinger og flyv, bror, du er endelig fri," fortsætter Matt LeBlanc i sit opslag, som afsluttes med:

"Jeg gætter på, at du får lov til at beholde de 20 dollars, du skylder mig".

Men han er bestemt ikke den eneste skuespiller fra serien, der havde premiere tilbage i 1994, som begræder tabet:

"Vi er alle fuldstændig knuste over tabet af Matthew. Vi var mere end bare medspillere. Vi var en familie", udtalte "Venner"-stjernerne efter Matthew Perrys død den 28. oktober.

Dødsårsagen er endnu ikke kendt.

Du kan se det hjerteskærende opslag herunder: