Vandt fotopris for selvportrætter: Det føles lidt som en måde at sige 'fuck you' til dem, der mobbede mig

Jesper Larsen

|

29/12/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En række selvportrætter af den norske freelancefotograf Marteline Nystad har netop vundet en af Norges fineste fotopriser i kategorien selvportræt, Fotografen 2014. 

Samtlige dommere gav topkarakterer til serien, der viser den overvægtige Marteline Nystad nøgen og sårbar, og den nyuddannede fotograf forklarer til dagbladet.no, hvordan billederne har hjulpet hende med sit syn på kroppen og samtidig fungeret som en måde at sige 'fuck you' til dem der mobbede hende med overvægten, da hun var yngre.

-  Jeg ville ikke have taget billederne, hvis ikke jeg synes, de var blevet gode. Jeg er fortsat ikke glad for min krop, men jeg er blevet mere afslappet omkring den, og det havde jeg slet ikke troet muligt tidligere, siger hun til dagbladet.no

Projektet har ifølge hende selv givet hende kontrollen over hendes syn på sig selv tilbage fra dem der mobbede.

- Det føles lidt som en måde at sige 'fuck you' til dem, der mobbede mig og vise dem, at deres ord ikke har nogen magt over mig, siger hun.

Martelina understreger, at hun ikke opfordrer nogen til at blive overvægtige, men at det er vigtigt, at man har selvtillid og selvværd på trods af nogle kilo for meget.

Du kan se flere billeder af Martelina Nysted på hendes hjemmeside og på Facebook