Valggyser i Colombia: To kandidater ligger helt tæt

admin

10 år siden

|

26/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der tegner sig et yderst tæt præsidentvalg i Colombia, efter at størstedelen af stemmerne er talt op.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, står til at få 25,5 procent af vælgernes stemmer, mens hans modstander - oppositionsudfordreren Oscar Ivan Zuluaga - fører med 29 procent. 84 procent af stemmerne er talt op.

Da ingen af de to kandidater ser du til at få over 50 procent, må de kæmpe mod hinanden i endnu en valgrunde for at finde en vinder. Den næste afstemning finder sted 15. juni.

62-årige Santas har ledet det sydamerikanske land siden 2010, og han har gjort den årelange kamp mod den væbnede oprørsgruppe Farc til omdrejningspunktet for valgkampen.

Santos ønsker fredsforhandlinger med oprørerne, som præsidenten allerede har lanceret, mens Zuluaga har lovet at slå hårdere ned på guerillaerne for at stoppe den 50 år lange krig, som har kostet omkring 200.000 mennesker livet.

Zuluaga beskylder Santos for at lefle for oprørsgruppen, og han har lovet, at han vil skrotte forhandlingerne med Farc.

Farc var oprindeligt en bondebevægelse, der ønskede jordreformer, men siden er organisationen også blevet beskyldt for at kontrollere en del af narkomarkedet. Farc har stået bag talrige gidseltagninger.

Regeringen og Farc har diskuteret fem punkter i en fredsplan med Cuba som mægler.

/ritzau/Reuters