Kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede vælgere finder 3. december vej til biblioteker, idrætshaller og folkeskoler for at sætte et kryds, der afgør det danske retsforbeholds skæbne.
Sådan lyder dommen, hvis man spørger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab og valgforsker ved Københavns Universitet.
- Valgdeltagelsen kommer i hvert fald ikke op på de 87 procent, som den var under euroafstemningen. Vi får en valgdeltagelse omkring de 60 procent, som svarer til deltagelsen ved afstemningen om europaparlamentsvalget, siger valgforskeren.
En rundringning foretaget af Ritzau til kommunerne København, Frederiksberg, Aalborg, Esbjerg, Haderslev og Odense viser, at antallet af brevstemmer til den kommende folkeafstemning er på samme niveau som til europaparlamentsvalget.
Men Kasper Møller Hansen konkluderer, at der ikke er en stærk sammenhæng mellem antallet af brevstemmer og den endelige valgdeltagelse.
Ifølge ham er det vælgernes personlige relation til, hvad der skal besluttes, der driver dem til stemmeurnerne.
- Det afgørende, for at folk stemmer, er, om de kan relatere til afstemningen, og om der er politiske ledere, der giver klare pejlemærker, siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:
- Ved det her valg er pejlemærkerne rystet godt og grundigt sammen, hvilket har ført til, at mange vælgere er i tvivl om, hvad de skal stemme. Og den tvivl fører til, at de bliver hjemme, lyder det fra valgforskeren.
Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser dødt løb mellem ja og nej til torsdagens folkeafstemning om Danmarks retsforbehold.
Meningsmålingen viser også, at hele 27,8 procent stadig er i tvivl om, hvorvidt deres kryds lander på et ja eller nej.
/ritzau/