De amerikanske myndigheder har fundet frem til omkring 300 bosniske indvandrere, som menes at have hemmeligholdt deres involvering i krigsforbrydelser - herunder massakren i Srebrenica i 1995 - og vil forsøge at få mindst 150 af dem deporteret.
Det rapporterer The New York Times.
Bosnierne var blandt personer, der flygtede fra urolighederne i Bosnien i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien.
Antallet kan på sigt komme op på over 600, skriver avisen. Det kan ske, når myndighederne får indblik i flere papirer fra Bosnien.
- Jo mere vi graver, desto flere dokumenter finder vi, siger historiker Michael MacQueen fra den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).
Mange af de mistænkte bosniere er tidligere soldater. En af dem er i dag fodboldtræner, en anden metalarbejder, og fire arbejder på kasino i Las Vegas, lyder eksemplerne i The New York Times.
Nogle har i dag opnået amerikansk statsborgerskab.
Beviserne peger angiveligt på, at halvdelen af de 300 bosniere kan have taget del i massakren i Srebrenica, hvor 8000 muslimske mænd og drenge blev dræbt af det bosnisk-serbiske militær i løbet af fem sommerdage i 1995. Ofrene blev gemt i massegrave.
Det skete hen mod slutningen af en krig, der kostede omkring 100.000 mennesker livet. Det er senere blevet fastslået, at der blev begået folkemord i Bosnien.
Efter Srebrenica-massakren greb Nato ind og tvang parterne til en våbenhvile.
Gnisten til krigen blev tændt, da EU i 1992 anerkendte den tidligere jugoslaviske republik Bosnien som en uafhængig stat.
Såvel den daværende leder af de bosniske serbere, Radovan Karadzic, og chefen for den bosnisk-serbiske hær, Ratko Mladic, sidder på anklagebænken ved krigsforbryderdomstolen i Haag.
/ritzau/Reuters
