USA styrker kampmission mod Islamisk Stat i Syrien

admin

|

27/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske regering har planer om at styrke den aktuelle kampmission mod den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat i Syrien, fortæller forsvarsminister Ashton Carter under en høring i Kongressen tirsdag.

Kampmissionen skal ifølge ministeren styrkes i både omfang og intensitet.

Amerikanerne har bombet Islamisk Stat i mere end et år, men først efter at Rusland 30. september har iværksat en lignende mission over Syrien, synes udviklingen at være vendt i det krigshærgede land.

Islamisk Stat har tilsyneladende vundet terræn i hele den periode, amerikanerne stod i spidsen for en militær alliance i Syrien.

/ritzau/Reuters