United slår Real Madrid foran rekordstort publikum

admin

10 år siden

|

03/08/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Manchester United er klar til finalen i den amerikanske træningsturnering Champions Cup, efter at det engelske hold lørdag slog Real Madrid 3-1 foran et enormt publikum på Michigan Stadium.

De to europæiske storklubber trak hele 109.318 personer til stadion. Så mange folk har aldrig før overværet en fodboldkamp i USA. Den hidtidige rekord blev sat under OL-finalen i 1984, hvor 101.799 personer var på lægterne i opgøret mellem Frankrig og Brasilien.

Ashley Young, der efterhånden ligner en af den nytiltrådte manager Louis van Gaals foretrukne, scorede to mål i første halvleg, mens Javier Hernández stod for målet til 3-1. Forinden havde Real Madrid-stjernen Gareth Bale scoret et mål på straffespark.

- Jeg synes, vi var fantastiske fra første minut til sidste fløjt, siger Ashley Young ifølge Fox Sports.

I turneringens finale skal Manchester United op imod Premier League-rivalen Liverpool.

/ritzau/Reuters