Det store antal syriske flygtninge, der i disse år kommer til Danmark, har rejst spørgsmål om, hvordan det danske samfund skal håndtere modtagelsen af de mange flygtninge med en anden baggrund og kultur.
Et svar er ifølge flere kendere at kigge 20 år tilbage i tiden, da krigen på Balkan i begyndelsen af 1990'erne sendte to millioner mennesker på flugt, og Danmark oplevede den største tilstrømning af flygtninge siden Anden Verdenskrig.
I dag er de unge bosnierne en af de mest velintegrerede flygtningegrupper, og nogle af erfaringerne fra dengang kan bruges i dag, lyder det fra blandt andet to tidligere ministre, der har beskæftiget sig med flygtninge, skriver Kristeligt Dagblad.
En analyse fra Ankestyrelsen foretaget blandt de 17.829 herboende bosniere over 18 år viser, at unge bosniske krigsflygtninge uddanner sig mere end danske unge og væsentligt mere end andre ikke-vestlige indvandrere.
Halvdelen af de 20-24-årige bosniske kvinder er i gang med en videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal blandt danske kvinder er 42 procent.
37 procent af de bosniske mænd læser på en professionshøjskole eller et universitet mod 29 procent af de danske mænd.
Birte Weiss, der var socialdemokratisk indenrigsminister fra 1993 til 1997 og er på vej med en bog om de bosniske flygtninge, finder det glædeligt, at det går de unge bosniere så godt. Hun er ikke i tvivl om, at nogle af erfaringerne kan bruges i dag.
- I starten blev bosniernes sagsbehandling udskudt to år efter anbefaling fra FN's Flygtningehøjkommissariat, fordi man troede, at de hurtigt skulle vende hjem. Det var en kollektiv, international fejlvurdering af krigens gang, som ikke bør gentages for andre flygtningegrupper, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Lektor ved Københavns Universitet og ekspert i Balkan Karsten Fledelius fremhæver, at de bosniske familiers prioritering af uddannelse har været afgørende for den vellykkede integration.
- Folk i det tidligere Jugoslavien blev opdraget til, at det var enormt vigtigt, at deres børn fik en uddannelse, og mange havde en betydelig arbejdsdisciplin. Syrere kommer ligesom bosniere fra et veludviklet samfund. Samtidig var det afgørende, at så mange danske familier modtog dem i deres hjem, siger Karsten Fledelius.
/ritzau/
