Ukraines største oppositionspartier siger, at de er parate til at føre fortsatte forhandlinger med præsident Viktor Janukovitjs regering, men de advarer om, at demonstranternes tålmodighed kan "bryde sammen" hvert øjeblik.
I en fælles erklæring siger oppositionslederne, at de er parate til at forhandle, selv om "myndighederne har gjort forsøg på at forlade forhandlingerne og indføre nødretstilstand.
Situationen i Ukraine tog i weekenden en overraskende drejning, da Janukovitj tilbød oppositionen at overtage posten som regeringsleder.
Den stærkt pressede Janukovitj foreslog, at tidligere udenrigsminister Arsenij Jatsenjuk fra den fængslede Julia Timosjenkos Fædrelandsparti skal indtage posten som premierminister.
Denne manøvre vil holde en anden fremtrædende oppositionspolitiker, tidligere bokseverdensmester Vitalij Klitsjko, i baggrunden som vicepremierminister.
/ritzau/AFP