Den 47-årige GrenaaBuchard-direktør Uffe Buchard er bestemt ikke tilfreds med at bo på hoteller, der ikke lever op til hans dyre smag. Derfor blev han slemt skuffet, da han for nyligt overnattede på det fire stjerners Hotel Eyde i Herning.
- Fire stjerner og derfor lidt pebret i prisen. Den ene må bestemt være for at præmiere den afsindigt dårlige smag, der gennemsyrer stedet!, skriver han i sin klumme i modemagasinet ELLE.
Den moderigtige herre var nemlig ikke helt tilfreds med, at fjernsynet på værelset var i stykker, og at der ikke var en minibar til rådighed.
Hoteller skal være sexede
Han mener generelt, at livet er for kort til hotelværelser, der ligner ’ungdomspensionater for lejrskoleelever’ og er udstyret med plastikblomster, enmandssenge og badeværelser uden gulvvarme.
- Hoteller skal være sexede. Begejstrende. Pirrende. De, der opfylder kravene og ikke blot er almindeligt ensformige luksushoteller, har kronede dage, for de cooleste hoteller er iscenesatte underholningsetablissementer med inspirerende X-faktor, skriver Uffe Buchard.
Uffe Buchard mener ikke, at man får et godt blowjob uden et klip. Læs hvorfor på IN.dk
Han har da også haft flere gode oplevelser med hotelophold især i udlandet, hvor han kan anbefale flere steder til en overnatning.
Man er, hvor man bor
Han nævner blandt andet Bowery på den nedre del af Manhattan, Chateau Marmont på Sunset Boulevard i Los Angeles, Claridge’s i London og Hotel Costes i Paris.
- Man er, hvor man bor! Og en hoteladresses hippe renommé smitter lige så meget af på dit personlige brand, som den seneste it-bag på din arm påvirker dit ydre image, skriver mode-guruen.
Uffe Buchard mener, at det skal være slut med ligegyldige benrader som modeller. Læs mere på ELLE.dk
Uffe Buchard understreger i øvrigt, at han også glæder sig til genåbningen af Hotel Ritz i Paris.
Af Juliane Olsen, ELLE.dk/NewsDesk Aller Media.