Det er ikke lang tid siden, at Dagens kunne skrive, at man havde målt høje niveauer af PFAS-stoffer i danske æg.
Og det er fortsat et problem.
Ifølge Aftonbladet advarer de svenske myndigheder nemlig nu svenskerne mod at spise danske økologiske æg, fordi de er fyldt med de giftige PFAS-stoffer.
"Vi følger med stor interesse og kommunikerer med myndighederne," lyder det således fra Marie Lönneskog Hogstadius, der er driftsleder i brancheorganisationen Svensk æg.
Ifølge hende er det kun økologiske danske æg, som er et problem i Sverige, fordi de er fyldt med giftige PFAS-stoffer, som formodes at stamme fra det fiskemelsfoder, som gives til æglæggende høns.
Samme type foder bruges til æglæggende økologiske høns i Sverige, men her er der ikke problemer med for højt niveau af PFAS-stoffer.