Udlændinge spiste og drak for 850 kroner - forlod restauranten uden at betale regningen

Morten Larsen

436 uger siden

|

07/07/2016

Dagens topnyheder

To mænd risikerer at blive smidt ud af landet, efter de forlod en aarhusiansk restaurant uden at betale regningen. 

De to mænd på henholdsvis 37 og 41 år er fra Letland og Litauen, og tirsdag aften valgte de at spise på en de mange restauranter i Jægergårdsgade i Aarhus.

Senere forlod de spisestedet uden at betale de 850 kroner, de havde spist og drukket for. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

En tjener fulgte efter de to mænd ud på den populære handelsgade gaden, hvor han blev truet af de to udenlandske mænd, der pressede ham op af en mur.

Læs også: Mand var kæresten utro: Så tog hun ond hævn med hans kreditkort

En kollega fra restauranten ringede til politiet, der kort tid senere var på stedet for at anholde de to gratiser.

Det gratis måltid kan blive en dyr fornøjelse for de to mænd – de er begge sigtet for bedrageri og risikerer at blive udvist af Danmark.  

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: