Udgangsforbud udelukkes ikke: Mere drastiske tiltag kan være på vej

Nicolai Busekist

210 uger siden

|

10/12/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske befolkning rådes til at hænge i, da det ellers kan gå helt galt. Sker det, vil det være nødvendigt med mere drastiske tiltag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag er mere end 3.000 danskere blevet konstateret smittet med corona på landsplan.

På baggrund af dette, har regeringen meddelt, at en række nye kommuner også vil blive underlagt de nye restriktioner. Blandt andet er hele Region Midtjylland blevet pålagt nye restriktioner. 

"Det er oplagt at tænke andre regioner end Region Hovedstaden med. Når man når så mange smittetilfælde, som Region Midtjylland har ramt nu, så følger jo helt logisk de samme restriktioner, som man ser andre steder," fortæller Christian Wejse, der er afdelingslæge og forsker i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, til Jyllands-Posten

Til trods for, at der allerede er lukket delvist ned for store dele af landet, fortæller Christina Wejse, at der kan være grundlag for yderligere nedlukning. 

"Folk i Italien må ikke forlade deres egen hjemmekommune, og i San Francisco har man udgangsforbud. Det er jo den type af endnu mere drastiske tiltag, vi ser ind i, hvis det ikke lykkes for os at få den stigende epidemikurve knækket," fortæller han til Jyllands-Posten. 

Dermed også sagt, at hvis ikke danskerne hænger i, er udgangsforbud eller begrænsning af færdsel til egen kommune ikke en umulighed. Sandsynligvis vil regeringen dog gøre alt, hvad de kan, for at undgå dette.

Aarhus Kommune har torsdag konstateret 192 nye smittetilfælde, mens det samlede tal på landsplan lyder på 3.132. Smittestigningen er derfor fortsat opadgående, som den har været de seneste uger. 

Christian Wejse fortæller dog også, at han ikke mener, at regeringen har været for langsomme til at handle. 

Han fortæller, at man nemt kan være bagklog, og at man altid kan spørge sig selv, om ikke der skulle have været sat ind noget før. Der bliver hele tiden baseret på de aktuelle tal, og det er også det, der danner grundlag for disse beslutninger. 

Slæk ikke på anbefalingerne

For de fleste er julen en tid, hvor danskerne samles med familien. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at stikke fingeren i jorden, siger Christian Wejse, der også har et klart budskab til danskerne.

"Det er enormt vigtigt, at vi ikke begynder at slække på anbefalingerne. Hvis folk tager hjem til jul, selv om de har symptomer, eller selv om en kollega er blevet smittet, så risikerer vi, at julen giver anledning til yderligere stor smitte," siger han til Jyllands-Posten.