Flere gange i den forløbne uge er en 26-årig kvinde fra Østbirk ved Skanderborg blevet blufærdighedskrænket af de to samme mænd.
Den seneste episode fandt sted i lørdags, skriver Horsens Folkeblad.
Klokken 16.30 stod hun og ventede på bussen ved Kiwi på H.C. Andersens vej i Østbirk. Her kom de to mænd ifølge kvindens forklaring hen til hende og forsøgte at kysse hende. Det er angiveligt sket flere gange i løbet af den seneste uge.
De to mænd beskrives begge som østeuropæiske af udseende, 30-40 år gamle og kraftige.
Den ene er omkring 190 centimeter høj, har kort, sort hår og skægstubbe. Han var iført blå shorts, slippers og hvid tank-top.
Den anden har ifølge signalementet også sort hår og var iført en T-shirt, mørke shorts og slippers.
Oplysninger kan gives til Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.
Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: