For omtrent tre uger siden kom det frem, at Mads Lundgaard fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' og kæresten, 23-årige Anne Sofie Birch, skulle være forældre.
Parret har dannet par siden sidste oktober, og kan derfor fejre et helt år som kærester.
Nu afslører parret endnu flere nyheder, som de deler på et fælles opslag på Instagram.
- Vi venter os en stor og stærk dreng #martsbaby, skriver parret til billedet.
Efterfølgende tilføjer Mads et billede til sin Story, hvor han skriver teksten “En kommende jæger”.
De kommende forældre fandt sammen sidste oktober, efter de matchede på datingappen Tinder kort efter optagelserne på tv-prgrammet. Siden da har der været fart på. Tidligere på året flyttede Anne Sofie ind hos Mads i Kalundborg, og måneder senere blev det annonceret, at parret skulle være forældre.
Den ene af de to profiler er private, og det er derfor ikke sikkert, at du kan se opslaget nedenfor. Opslaget kan findes på Mads' Instagramprofil.