Trist nyt for Norlys: Får kæmpe bøde efter at have vildledt kunderne

Emil Martesen

15 uger siden

|

05/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De får en kæmpe bøde efter at have vildledt kunderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De ser sig normalt ikke tilbage hos Norlys, der efterhånden har fået en høj stjerne hos mange danskere.

Men nu er energiselskabet blevet pålagt en bøde på 3 millioner kroner for vildledende markedsføring.

Det sker i kølvandet på, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at selskabet har givet forbrugerne et forkert billede af de rabatter, de kunne opnå på forsikringer ved at være elkunder hos Norlys.

Sagen trækker tråde tilbage til perioden fra juni 2022 til maj 2023, hvor Norlys markedsførte rabatter på henholdsvis 11 og 15 procent, hvis kunder samlede deres forsikringer hos et bestemt forsikringsselskab, som de samarbejdede med.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

Problemet var, at det selvsamme forsikringsselskab samtidig tilbød rabatter på 8 og 12 procent til alle kunder - uanset om de havde en el-aftale med Norlys eller ej.

Forbrugerombudsmanden har derfor konkluderet, at Norlys undlod at informere om dette, hvilket gav kunderne et indtryk af, at de ville opnå større rabatter ved at samle deres forsikringer gennem Norlys.

Ny lov regulerer bøder

Forbrugerombudsmandens beslutning om at politianmelde Norlys var baseret på, at selskabets markedsføring kunne have vildledt forbrugerne.

ADVERTISING

Med den nye markedsføringslov, der trådte i kraft i januar 2022, har reglerne for bøder ændret sig, og bøderne tager nu i højere grad hensyn til virksomhedens størrelse og omsætning.

Netop derfor endte Norlys med at få en bøde på 3 millioner kroner.

Norlys har valgt at lægge låg på sagen ved blot at acceptere og betale bøden, hvorfor der nu ikke er mere at komme efter i sagen.