Trist nyhed kom frem tidligere på ugen: Nu taler Karsten Ree ud

Jesper Bengtson

62 uger siden

|

08/10/2023
Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Nu sætter han ord på, hvad der forleden skete i Ree Park Safari

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu har rigmanden Karsten Ree sat ord på den hændelse, der fandt sted i hans park den 27. september.

I den evigt populære Ree Park Safari lykkedes det en ung arktisk ulv at undslippe sit anlæg, hvorefter den gik på rov. Det undslupne rovdyr endte med at få 31 store flamingoer, to hvide storke og én krontrane på samvittigheden.

Jesper Stagegaard, administrerende direktør i Ree Park Safari, fortæller til Ekstra Bladet, at massakren ikke skyldes sult, men derimod et stærkt jagtinstinkt. 

Direktøren fortæller videre, at ulven også endte med at lade livet i forbindelse med sine ubarmhjertige angreb. Man kunne godt have forsøgt at bedøve ulven, men der blev ikke taget nogen chancer:

“Ulven blev aflivet. Vi skød den”, siger han.

Der var overnattende gæster i dyreparken, da ulven slap ud og tog livet på de mange fugle. Jesper Stagegaard sætter dog en tyk streg under, at ingen gæster på noget tidspunkt var i fare - hverken da ulven var på fri fod, eller da den skulle aflives:

“Alarmberedskabet sørgede for, at ingen kom til skade. De lukkede alt af. Vi har jo gæster, der overnatter i parken, og ingen skal komme i klemmen rent sikkerhedsmæssigt, når vi skyder med skarpt”, lyder det fra Jesper Stagegaard.

Karsten Ree bryder tavsheden

Janni Ree har allerede talt ud omkring den chokerende episode, der fandt sted, og nu er det altså blevet Karsten Rees tur til at bryde tavsheden.

Den tidligere forsidefrue lagde ikke skjul på, at hun synes, at hele hændelsen var 'ganske forfærdelig', men Karsten tager det hele lidt mere roligt:

"Det er bare flamingoer, der er blevet smadret. Det er lige som en ræv, der går amok i en hønsegård", udtaler han til B.T., selvom han faktisk har fået besked på, at han gerne må undlade at tale om det:

"Og så er jeg i øvrigt blevet bedt om ikke at omtale det, fordi det vil de ikke så gerne have ovre i parken", siger Karsten Ree, der i samme ombæring slår fast, at sikkerheden ikke fejler noget overhovedet i parken.

Afslutningsvist lægger han ikke skjul på, at han godt kunne tænke sig at få en masse flamingoer tilbage i parken.