Tre mænd stjal møbler, lamper og figurer for 166.000 kroner

Elo Christoffersen

|

31/10/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre mænd fra Aarhus blev i nat taget på fersk gerning ved et indbrud i en møbelforretning på Astrupvej i Hadsten.

Mændene stjal møbler, lamper og figurer for 166.000 kroner. Vidner observerede to biler, der kørte fra stedet og politiet blev tilkaldt.

Der blev sendt flere patruljebiler og kort efter blev de tre mænd anholdt. Tyvekosterne blev fundet i en varevogn og er leveret tilbage til møbelforretningen, oplyser Østjyllands Politi.

De tre mænd er hendholdsvis 22, 23 og 26 år og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør.