Når egypterne lørdag fejrer treåret for revolutionen 25. januar 2011 er meget igen ved det gamle, dengang landet havde en præsident - Hosni Mubarak - i spidsen for det, mange betragtede som et de facto diktatur baseret på militærets solide magt.
I dag - som dengang - sidder militæret på magten, Det Muslimske Broderskab holdes i meget kort snor og topkandidaten til præsidentposten ved valget om få måneder er en general fra militæret, Abdel Fattah al-Sisi.
Men et par ting er fundamentalt forandret. En af dem hænger sammen med det, der begyndte tirsdag 25. januar 2011 og som i løbet af få dage blev en folkebølge af håb af hidtil usete dimensioner i det nordafrikanske land.
Mange millioner gik på gaden over hele landet, og Tahrir-pladsen blev revolutionens centrum.
Tre år senere står egypterne tilbage med en bevidsthed om, at et politisk styre kan væltes og folket bliver - hvis de er mange nok - hørt.
Den bevidsthed eksisterede ikke før 2011, da Hosni Mubarak blev væltet.
Optakten til treårsdagen har været præget af uro. Fredag eksploderede fire bomber i Egypten, og mindst seks personer blev dræbt, 80 blev såret.
Netop fredag begyndte politiet ellers at forberede sig på den store sikkerhedsoperation, der sættes i gang i forbindelse med årsdagen.
Islamister har opfordret til at bruge dagen til at gennemføre store demonstrationer mod militærstyret, der overtog magten efter at have afsat den folkevalgte Mohammed Mursi den 3. juli.
Islamisten Mursi blev valgt i 2012, men efterhånden voksede modstanden mod ham, da økonomiske forbedringer udeblev, mens Egyptens lovgivning blev mere og mere religiøs.
Både de sekulære og mange egyptere, som havde stemt på Broderskabet og Mursi, havde fået nok.
Siden juli, da Mursi blev afsat, har militante islamister optrappet deres angreb på det militær, der væltede den folkevalgte præsident.
Det Muslimske Broderskab har hele vejen igennem afvist at have noget at gøre med de mange angreb, men gruppen blev forbudt i december, da 15 mennesker blev dræbt ved et selvmordsangreb mod et politihovedkvarter i det nordlige Kairo.
Siden har domstolene indledt en storm af retssager mod ledende medlemmer af den islamistiske organisation.
Striden og udviklingen har splittet de over 80 millioner egyptere. Nogle støtter islamisterne, andre militæret, der beskylder Broderskabet for terror.
Siden afsættelsen er omkring 1000 mennesker dræbt i landet under gadekampe.
Egypten afviklede i sidste uge folkeafstemning om en ny forfatning, som blev vedtaget med knap 100 procent ja-stemmer.
Men stemmeprocenten - på under 40 procent - understreger, hvor begrænset en legitimitet, militæret og dets indsatte overgangsregering har.
Det Muslimske Broderskab havde opfordret dets støtter til at boykotte valget.
Den ny forfatning kritiseres fortsat for at give for stor magt til militæret, at civile kan indkaldes for militære domstole og at militæret har for stor magt over posten som dets politiske chef, forsvarsministeren.
Ikke desto mindre er hærchefen Abdel Fattah al-Sisi - manden som væltede den folkevalgte præsident Mursi sidste sommer - yderst populær og en ønsket kandidat til præsidentposten.
Således kan Egypten om få måneder igen stå med en militærleder som præsident, som vil slå særdeles hårdt ned på Det Muslimske Broderskab og andre grupper, der har andre politiske mål end styret.
/ritzau/
