Tragisk arbejdsulykke: 17-årig dreng har mistet livet

Nicolai Steinicke

49 uger siden

|

12/01/2024
Nyheder
Foto: Genrefoto / Presse-fotos.dk
Foto: Genrefoto / Presse-fotos.dk
En 17-årig dreng har mistet livet på tragisk vis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tragisk arbejdsulykke har kostet en 17-årig dreng livet sent torsdag aften i Mygdal nord for Hjørring.

Ifølge Nordjyllands Politi blev den unge mand fundet klemt under en strømaskine, og ulykken blev rapporteret klokken 23.46.

Vagtchef Rene Kortegaard fra Nordjyllands Politi har bekræftet, at de endnu ikke har detaljer om, hvordan ulykken præcist skete, eller hvor længe den unge mand var fanget under maskinen.

Politiet har allerede afhørt andre personer på gården, og Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at foretage en nærmere undersøgelse og klarlægge omstændighederne omkring ulykken.

Familien til den afdøde 17-årige er blevet underrettet om den tragiske hændelse.