Top 5: Det glemmer vi typisk at pakke til ferien

Elo Christoffersen

11 år siden

|

13/05/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Undertøj, diverse toiletsager, pas, penge og badetøj. Der er mange ting at huske på, når vi skal pakke inden afrejse. Ofte glemmer vi en eller flere ting, når der hurtigt skal pakkes, og det er påfaldende nok nogle af de vigtigste ting, vi glemmer.

Det, vi typisk glemmer, er tandbørsten (16 procent), mens mange (11 procent) dog også lader tandpastaen ligge hjemme på badeværelseshylden. Dog glemmer hver tiende også nummeret til bankens spærretjeneste (10 procent). Det viser undersøgelse foretaget af ferieboligportalen SunnyRentals.com.

Glemsom for fornyelsens skyld?

Men det er ikke kun vores tandhygiejne og vigtige telefonnumre, vi er glemsomme omkring. Vi er også slemme til at glemme vores badetøj til trods for, at det i den grad er en essentiel del af i hvert tilfælde badeferien.

Dog kan glemsomheden være en god undskyldning for at erhverve sig noget nyt.

Læs flere nyheder om ferie her

- Heldigvis er tandbørsten ikke det værste, man kan glemme derhjemme. Hvis man bor i feriebolig, bor man ganske ofte centralt og tæt på de lokale butikker og indkøbsmuligheder. Det er derfor nemt at smutte ned og købe de ting ind, man nu engang har glemt - også når det gælder badetøjet. Det kan for jo for nogen også være en god undskyldning for at få skiftet lidt ud i garderoben og anskaffe sig noget nyt svømmetøj, fortæller Kim Konstantin Sølbeck fra SunnyRentals.com.

Længere nede på listen over ting, vi glemmer på ferien, ligger blandt andet håndklæder, parlør, løbesko, undertøj og nøgler.