Toldere i Københavns Lufthavn gjorde vildt fund i mands bagage: Lå blandt kager og børnetøj

Nicolai Busekist

100 uger siden

|

22/01/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand blev af toldere i Københavns Lufthavn udtaget til kontrol, og i hans bagage gjorde de et utroligt fund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det sker sommetider, at der bliver gjort nogle bemærkelsesværdige fund i rejsendes bagage i Københavns Lufthavn. Alligevel er det sjældent, at der bliver gjort fund af denne kaliber.

Lørdag den 21. januar 2023 blev en mand stoppet i Københavns Lufthavn. Det skyldes, at han var blevet udtaget til kontrol af tolderne.

Det viste sig hurtigt, at de havde ramt en guldmine. I mandens bagage fandt de nemlig en stor mængde kontanter. I alt fandt de kontanter i forskellige valuta til en samlet værdi af 727.212 danske kroner.

Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Meget kunne tyde på, at manden havde forsøgt at skjule den store mængder kontanter. I bagagen fandt tolderne også en lang række andre genstande.

Blandt andet lå der også både kager, tallerkner og børnetøj, som tilsyneladende blev brugt til at skjule pengene. Af pressemeddelelsen fremgår det, at der blev fundet penge i samtlige stykker børnetøj, men også i alle lommer i kufferten.

"I bagagen lå der kager, tallerkner og børnetøj. Der blev fundet penge i samtlige stykker børnetøj, bukselommer og lommer i kufferten," fortæller Mette Helmundt, funktionsleder i Toldstyrelsens kontrolenhed i Københavns Lufthavn.

"I mandens indcheckede bagage blev der fundet yderligere store kontantbeløb, i alt 727.212 kr., hvorefter politiet blev tilkaldt og anholdte manden."

Efter anholdelsen af manden, er sagen blevet overgivet til Københavns Politi. Det er derfor dem, der kommer til at varetage den videre efterforskning i sagen.

Det er bestemt ikke første gang, at der er gjort et sådant fund i Københavns Lufthavn. Flere gange har rejsende forsøgt at rejse med store mængde kontanter i forskellige valutaer.

I perioden fra 2019 til 2021 har Toldstyrelsen skruet op for indsatsen på dette område, og har i alt tilbageholdt 45 millioner kroner i kontanter. I 2019 lød dette tal på 16 millioner kroner, mens det i 2021 var steget til 22 millioner kroner.