Tjekkiets præsident: Muslimer kan ikke integreres i EU

admin

461 uger siden

|

18/01/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tjekkiets præsident, Milos Zeman, siger i et tv-interview, at "det i praksis er umuligt at integrere muslimer i Europa."

- Erfaringer fra Vesteuropa viser, at det i praksis er umuligt at integrere muslimer i de europæiske samfund, og at de bør holde sig til deres egen kultur i deres egne lande. Lad dem ikke tage den med sig til Europa, så vi kan undgå hændelser, som dem, vi så i Köln," siger det tjekkiske statsoverhoved.

- Integration er mulig med kulturer, der har ligheder, og hvor lighederne igen kan være forskellige, siger Zeman og fremhæver, at vietnamesiske og ukrainske samfundsgrupper har været i stand til at blive integreret i Tjekkiet.

Før jul sagde Zeman i sit julebudskab til den tjekkiske befolkning, at flygtningestrømmen mod Europa var en "organiseret invasion".

- Unge mænd fra Syrien og Irak bør gribe til våben og gå i krig mod Islamisk Stat (IS) i stedet for at begive sig til Europa. Jeg er dybt overbevist om, at vi står over for en organiseret invasion, ikke en spontan bevægelse af flygtninge, sagde Zeman i sin juletale.

Zeman har beskyldt Det Muslimske Broderskab i Egypten for at have organiseret flygtningestrømmen.

- Islamister i Det Muslimske Broderskab bruger penge fra adskillige stater til at finansiere flygtningestrømmen for gradvist at vinde kontrol over Europa, sagde han tidligere i denne måned.

Kun få asylansøgere har søgt til Tjekkiet, som har 10,5 millioner indbyggere. Regeringen i Prag har accepteret EU's kvotesystem, som vil fordele 160.000 flygtninge i medlemslandene.

Det er ikke første gang, at den 71-årige Zeman har lagt sig på den hårde linje i spørgsmålet om den strøm af migranter og flygtninge, der kommer til EU.

I november deltog Zeman, der er venstreorienteret, i en islamkritisk demonstration i den tjekkiske hovedstad, Prag.

Zeman var sammen med politikere på den yderste højrefløj og en halvmilitær gruppe.

Bohuslav Sobotka, der er Tjekkiets premierminister, og han har tidligere kritiseret Zemans udtalelser.

/ritzau/AFP