Tjek din e-Boks: 716.000 danskere har fået vigtig besked

Nicolai Busekist

116 uger siden

|

01/10/2022
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Hele 716.000 danskere har fået en vigtig besked i sin e-Boks, og opfordres derfor til at tjekke den.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Borgere, der bor i Region Sjælland, har fået en vigtig besked i deres e-Boks. De har nemlig fået fire nye cifre, de skal huske på.

Skulle det vise sig, at de én dag får brug for akuthjælp, er det nemlig telefonnummeret 1818, de fremadrettet skal ringe til.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at det er dette telefonnummer, der skal ringes til. Det fremgår nemlig af pressemeddelelsen, at det kun vil være i tilfælde af, at man har brug for lægevagt, skadestue eller psykiatrisk akutmodtagelse, at dette nummer skal bruges.

Fredag er der blevet sendt en besked ud til mere end 700.000 danskere, som enten vil modtage beskeden i form af et fysisk brev eller en besked i e-Boks.

I denne besked bliver alle borgere i Region Sjælland informeret om, at de fremadrettet skal være indstillet på, at de skal bruge det nye fælles telefonnummer.

"Jeg er glad for, at vi gør det endnu nemmere at komme i kontakt med sundhedsvæsenet, når man som borger har akut brug for hurtig hjælp ved sygdom og skade. Hidtil har der været seks forskellige numre, der kunne være svære at huske," siger Heino Knudsen, der er regionsrådsformand, i pressemeddelelsen.

Skulle det ske, at man kommer til at ringe til et af de seks tidligere numre, vil man blive mødt af en besked om, at man i stedet skal ringe til 1818.

I samme ombæring kommer Region Sjælland også til at overtage driften af lægevagten, som tidligere har ligget hos Praktiserende Lægers Organisation.

Det vil sige, at det fremover vil være læger, sygeplejersker og ambulancereddere fra Region Sjælland, der står klar til at give sjællandske borgere hjælp, når de ringer til 1818.