Tidligere DR- og TV 2-vært bekræfter: Har fået kræft

Mathias Busekist

23 uger siden

|

12/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er under mere triste omstændigheder, at hun nu melder ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man så TV i 90'erne eller starten af 00'erne, så har man uden tvivl stiftet bekendtskab med Anette Toftgaard.

Danskerne så hende ikke blot udfolde sine talenter som DR-vært, da hun stod forrest i "Husk lige tandbørsten", men endda fra TV 2, hvor hun i 2001 løftede værtskabet i Big Brother.

Det er selv samme Anette Toftgaard, som nu bekræfter, at hun er blevet ramt af brystkræft.

Nyheden breaker hun selv via et længere opslag på sin Instagram-profil:

"Og pludselig ud af det blå, fik jeg en besked, som for en stund ændrede alle de planer, jeg var i gang med. En besked som jeg aldrig har prøvet at få før, men som en del desværre har prøvet før mig: 'Du har fået brystkræft'," skriver hun.

Hun skriver videre, at det ikke er mere end en måned siden, at hun fik stillet den chokerende diagnose, men at hun allerede nu har været underkastet et "større indgreb".

"Fra beskeden kom for en måned siden, er processen gået enormt hurtigt. Livet er så foranderligt, og bedst som vi tror vi skal en vej, så kan der komme et uventet sving. Jeg er stadig i processen, og har gennemgået en stor operation, og jeg ved derfor ikke præcist, hvad der skal ske," skriver hun og fortsætter:

"Men jeg er et godt sted, og lander langsomt i kroppen igen. Jeg ved også, at min erfaring fra denne rejse, har givet mig et nyt fundament – og den vil jeg give videre til alle, for hvem det måtte give mening."

Afslutningsvist i opslaget takker Toftgaard både hendes familie og venner for at være der for hende, ligesom hun også takker alle dem, som har rakt ud til hende, på trods af at de ikke kender hinanden.

I dag danner Anette Toftgaard par med skuespilleren Jens Jacob Tychsen, som blandt andet er kendt for rollen som Hr. Weyse i TV 2-successen "Badehotellet".

De har sammen en søn, som hedder Louis.

Du kan læse opslaget i sin helhed herunder: