Thorning kendte til Morten Bødskovs PET-løgn

admin

10 år siden

|

17/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde personligt kendskab til de forskellige udkast til Morten Bødskovs udtalelse om retsudvalgets besøg på Christiania.

Det fremgår af et svar fra statsministeren på et skriftligt spørgsmål fra Enhedslistens Pernille Skipper forud for fredagens samråd.

Pernille Skipper har spurgt, om Helle Thorning-Schmidt havde "personligt kendskab til de forskellige udkast til den daværende justitsministers udtalelse om Retsudvalgets besøg på Christiania (...) inden den endelige version af udtalelsen blev udsendt 19. november 2013?"

Hertil lyder Thornings kortfattede svar:

- Ja, jeg havde kendskab til de forskellige udkast.

I et af de to udkast, som 19. november blev oversendt til Statsministeriet, beklager Morten Bødskov, at han bidrog til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede tidspunkt.

Men det røg ud af den endelige udtalelse, som blev udsendt samme eftermiddag.

/ritzau/