TDC advarer: Tusindvis af kunder har modtaget disse beskeder

K P

|

25/09/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden midnat har TDC alene registreret mindst 3.000 svindel-sms’er sendt til selskabets kunder. 

Afsenderen udgiver sig for at være NemID eller Nets, og modtageren bliver bedt om at indsende sit NemID-nøglekort for at undgå at få lukket sin NemID-konto.

Heldigvis er det de færreste, der hopper på sms'en, men skulle du alligevel lave en tanketorsk og give dine oplysninger væk, må du skynde dig at kontakte politiet. 

I øjeblikket benytter svindlerne sig af en nummerserie, hvor de første seks cifre er 419924xx, mens de sidste to cifre varierer, oplyser TDC i en pressemeddelelse. 

- Det er en helt klassisk form for svindel, hvor de kriminelle forsøger at lokke oplysninger ud af modtageren. Vi kender mest svindel af denne type fra e-mail, men på det seneste har vi set en stigning i brugen af sms i stedet, kommunikationsrådgiver Povl Damstedt Rasmussen, TDC Group.

Udlever derfor aldrig personlige oplysninger så som CPR-numer, kreditkortoplysninger eller dit nølgekort til andre. 

Dagens.dk har tidligere skrevet om den form for snyd, TDC nu advarer mod:

Læs også: Pas på: Tusindvis af svindelopkald rammer uskyldige telefonejere i disse timer

Svindlerne er som noget nyt begyndt at snylte på numre og få det til at ligne, at de ringer fra et dansk nummer:

- Mobilnumrene, der står anført som afsender, kan være ejet af nuværende mobilkunder, der er helt uvidende om brugen af deres mobilnummer. TDC er i dialog med andre operatører for at få dæmmet op for svindlernes mulighed for at sende sms’erne, der går ind i TDC’s mobilnet via et andet teleselskab, uddyber Povl Damstedt Rasmussen.
 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: