Tyrkiets væbnede styrker har skudt et syrisk kampfly ned tæt på Syriens grænse til Tyrkiet, efter at det havde krænket tyrkisk luftrum, oplyser den tyrkiske tv-station NTV med myndighederne som kilde.
Syriske aktivister siger, at episoden opstod tæt på et område, hvor syriske oprørere har kæmpet mod præsident Bashar al-Assads styrker om kontrollen over en grænseovergang mellem de to lande.
/ritzau/Reuters