Syriens regering er imod overgangsstyre

admin

|

25/01/2014

Dagens topnyheder

Den syriske regering gentog lørdag, at den afviser forslag om at danne et overgangsstyre som led i en politiske løsning på landets næsten tre år lange konflikt.

- Vi er fuldstændigt forbeholdne i dette spørgsmål, siger den syriske informationsminister Omran Zoabi ved et kort pressemøde.

- Et overgangsstyre indfører man, når man har en stat i opløsning. Syrien er en stat med institutioner. Det er ikke en stat i opløsning og har ikke brug for et overgangsstyre, siger ministeren videre i Genève.

FN's mødeleder ved fredskonferencen for Syrien, Lakhdar Brahimi, meddelte fredag, at direkte forhandlinger indledes lørdag formiddag.

Mødet er det første møde ansigt til ansigt mellem oppositionen og det syriske styre.

Oppositionen er rejst til konferencen i Schweiz med det klare mål, at præsident Bashar al-Assad skal fjernes fra magten og ikke have nogen plads i et overgangsstyre.

/ritzau/Reuters