Sverige sikrer Danmarks eksistens i A-gruppen

admin

10 år siden

|

20/05/2014

Dagens topnyheder

Danmark er også en del af ishockeyens fornemste selskab ved det næste VM. Det var helt forventet, men nu er det helt sikkert.

Sverige eliminerede den sidste lille risiko for dansk degradering ved at vinde sin sidste gruppekamp ved VM med cifrene 5-1 over Italien. Dermed ligger Italien stadig sidst i gruppen og rykker ud, da holdet ikke har flere kampe til at ændre på stillingen.

Spændende blev det dog aldrig, da Sverige førte 2-1 efter den første periode og øgede til 4-1 i den anden.

Med sejren lagde Sverige sig på førstepladsen i gruppe A med 18 point. Canada kan nå det samme pointtal med en sejr over Norge tirsdag.

Her møder Danmark Slovakiet, men selv med en sejr har Danmark ingen mulighed for at nå kvartfinalen. Det stod klart efter 2-6-nederlaget til Frankrig tidligere mandag.

I den anden sene kamp mandag vandt værtsnationen, Hviderusland, med 3-1 over Letland.

/ritzau/