Svenske forskere slår fast: Kaffe beskytter mod tilbagefald ved brystkræft

Jesper Larsen

|

18/04/2015

Dagens topnyheder

Det har længe været kendt, at kaffe virker beskyttende mod brystkræft, men nu slår svenske forskere fast, at to kopper kaffe om dagen bekæmper kræft-tumorer hos personer, der har brystkræft, skriver SVT. 

Det er forskere ved universitet i Lund, der har undersøgt kaffes indvirkning på tumorer hos brystkræft-patienter. Deres studie var en opfølger på et lignende studie, de lavede for to år siden, hvor de kom til samme resultat.

Læs også: Simpel blodtest kan afsløre brystkræft

Men denne gang udvidede de gruppen af forsøgspersoner til 1100, der alle havde brystkræft, og hvor halvdelen blev behandlet med præparatet Tamoxifen. Det viste sig, at dem der drak kaffe udover behandlingen, de havde en betydeligt mindre risiko for tilbagefald. 

- Vores undersøgelse viste, at dem der drak mindst to kopper kaffe om dagen havde mindre tumorer og en mindre proportion af hormonafhængige tumorer, hvilket var det samme mønster vi så, da de patienterne modtog deres diagnose, siger Ann Rosendahl, der er kræftforsker ved Lunds Universitet, ifølge SVT

Forskerne undersøgte hvordan koffein og koffein-syre indvirkede på kræft-celler, og her opdagede de, at cellerne levde korte og flere kræftceller døde, især når koffein og koffeinsyre blev brugt sammen med præparatet Tamoxifen. 

Ifølge forskerne er det et klart tegn på, at kaffe er et effektivt middel til at bekæmpe kræft-tumorer. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: