Svensk sekundaklub forgyldes af den libyske stat

admin

10 år siden

|

08/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Östersunds FK, der spiller i den næstbedste svenske fodboldrække, skal i de kommende år fungere som rugekasse for talentfulde fodboldspillere fra Libyen. Det nordafrikanske land overfører omvendt næsten 445 millioner kroner til Östersunds FK's klubkasse.

Det skriver det svenske avis Aftonbladet onsdag.

Det store millionbeløb betales over de næste fem år, og omkring 85 procent af pengene skal dække projektets omkostninger.

Men resten af beløbet er ren profit for klubben. Östersunds FK forventer at kunne tjene 10 millioner kroner om året på aftalen, hvilket er et markant bidrag til klubbens årlige omsætning, der normalt ligger på 20 millioner kroner.

- Ud fra et internationalt synspunkt tror jeg ikke, at en model i dette omfang er set før i hele verden, udtaler talsmand for Östersunds FK Daniel Kindberg ifølge Aftonbladet.

- Ud fra et svensk perspektiv er det den absolut største fodboldrelaterede aftale nogensinde.

Allerede i marts ankommer de første 60 libyske talenter til Sverige, hvor de ved siden af fodboldtrækningen også skal studere engelsk, IT og sport-management.

Fremover sender Libyen årligt 250 libyske spillere på udviklingsophold Östersund.

/ritzau/