Sussi afslører: Ikke godt for kæresten, hvis forholdet kommer ud

Kamille Isaksen

63 uger siden

|

05/10/2023
Nyheder
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Sussi sætter nu ord på, hvorfor danskerne endnu ikke har fået navnet på hendes nye kæreste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden Sussi Nielsen afslørede, at hun havde fundet en ny flamme, efter hun den 18. februar mistede sin livspartner Leo efter 52 år, har der været en masse opmærksomhed rettet mod den 67-årige kvinde. 

Danmarks befolkning har gennem tiden været vant til at få en masse detaljer om parforholdet mellem Sussi og Leo. Men sagen er dog noget andet med Sussi og hendes nye flamme. 

Hun vil nemlig ikke afsløre navnet på den heldige mand, men hun kan dog afsløre, at han bor i Vendsyssel. 

Det skriver HER&NU

Selvom vi ved, at Sussi elsker rampelyset, er det altså ikke noget, som hendes nye kæreste deler. 

- Han vil gerne have lov til at være sig selv, og det kan jeg også godt forstå. Det er ikke alle, der kan kapere at være en kendt person, og det har han så absolut ikke lyst til, så det har jeg lovet ham ikke kommer til at ske, lyder det fra Sussi.

Dog er det ikke kun hans personlige holdning, som sætter en stopper for afsløringen af kæresten. 

- Hans arbejde gør også, at det ikke er godt for arbejdet, hvis det kommer ud, at vi to er sammen.

Derfor skal danskerne ikke forvente at kunne sætte navn på Sussis nye kæreste lige foreløbig.