Suspenderet Jeremy Clarkson: Jeg er på vej til jobcentret

admin

9 år siden

|

11/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet en verdensnyhed, at værten på BBC's uhyre populære bilprogram, Jeremy Clarkson, er blevet suspenderet, efter han har slået en producer på programmet.

Der spekuleres nu højt og bredt, om han skal fyres. 380.000 har allerede online med deres underskrift støttet, at han bliver på Top Gear. Men der var onsdag ingen officielle meldinger fra BBC.

Hovedpersonen siger heller ikke ret meget.

- Jeg er lige på vej til jobcentret, lød hans skælmsk kommentar, da han tidligere tirsdag kort talte til journalister.

De har belejret Clarksons hjem i London, siden BBC tirsdag suspendere ham og meddelte, at de to næste episoder af Top Gear ikke vil blive vist i Storbritannien.

Den rapmundede 54-årige Clarkson har gjort Top Gear til et af BBC's mest populære shows med 350 millioner seere i 170 lande.

Han har tidligere modtaget "en sidste advarsel" fra BBC efter at være anklaget for at strø om sig med racistiske vendinger og udtryk i Top Gear.

Bilprogrammet har tidligere været i vanskeligheder efter at være beskyldt for at beskrive mexicanere, albanere, rumænere og tyskere fordomsfuldt.

Sidste år måtte Top Gears filmhold på det nærmeste flygte fra Argentina, efter Clarkson blev beskyldt for bevidst provokere med det militære nederlag, som Storbritannien påførte Argentina på Falklandsøerne i 1982.

Umiddelbart efter Clarkson blev suspenderet tirsdag, blev der iværksat en underskriftindsamling for at overtale BBC til at få ham genindsat.

Freedom til fracas (Frihed til et skænderi) hed online-appellen på www.change.org, som har samlet 380.000 underskrifter.

En underskriftindsamling med modsat fortegn - altså at Clarkson skal fyres - støttes kun af 2000.

- Clarkson er sluppet af sted med sine platte kommentarer i alt for lang tid, mens andre er blevet fyret for mindre, lyder det fra en af underskriverne, Caryne Pearce.

/ritzau/AFP