Studerende kan skære halvdelen af huslejen

Sol Stoffregen

11 år siden

|

02/09/2013

Dagens topnyheder

Det kan være en dyr fornøjelse at være studerende. En bolig er som regel den største pengesluger, men med et par få enkle tips kan det blive lidt billigere, så der er råd til mere af det sjove.

Ventetiden på en bolig er væsentlig kortere, hvis man går uden om København og Århus, samtidig er flere tusinde kroners forskel på huslejen i København og fx Odense.

Det skriver Tænk.dk, som har undersøgt boligmarkedet udfra en opgørelse fra BoligPortal.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Måske er du skuffet over, du ikke kom ind på drømmestudiet i København eller Århus, og er nødt til at overveje de resterende universitetsbyer i landet. Men du vil ikke være skuffet over din økonomi, hvis du søgte uden for Danmarks to største byer.

De billigste studiebyer er Odense og Aalborg ifølge BoligPortal.dk. Prisen for en typisk 1-værelses studielejlighed ligger på omkring 3000 kroner om måneden. Mens den samme lejlighed i København eller Århus koster fra 4000 til over 5000 kroner.

Også i forhold til 2-værelseslejligheder er der en del at spare. I Odense og Ålborg kan den størrelse lejlighed klares for lidt over 4.500 kroner i husleje. I Århus er det 2000 kroner dyrere, og i København er forskellen på 3000 kroner.  

2 værelser for 3500 kroner
Hvis man ikke skal læse på universitet, er Hjørring, Fredericia eller Randers gode bud på billige byer at bo i. 1-værelseslejligheder kan fås helt ned til 2500 kroner i de tre byer, og i Randers koster en 2-værelses 3500 kroner.

Ventetiden på en studiebolig er også væsentlig kortere i Odense, Aalborg, Hjørring, Fredericia og Randers modsat København og Århus.