Stor vækst hos kabel tv-selskabet Stofa

Elo Christoffersen

12 år siden

|

10/11/2012

Dagens topnyheder

 

Det går godt for kabel tv-selskabet, Stofa, der har hovedsæde i Horsens.Stofas omsætning i årets første ni måneder blev på knap 984 millioner danske kroner. Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode i 2011.   - Vi har succes, fordi kundeservice, teknikere, salg og markedsføring alle trækker i samme retning, siger en tilfreds administrerende direktør, Klaus Høeg-Hagensen.   I tredje kvartal i år har Stofa oplevet en vækst på 19 procent.   - Vi har bare i år fået mere end 10 procent flere kunder på bredbånd – og kan snart skimte bredbåndskunde nummer 200.000. Det viser, at vores fokus på kerneforretningen giver resultater, som lover godt for vores deltagelse i de strukturændringer, der utvivlsomt ligger lige om hjørnet i vores branche, siger Klaus Høeg-Hagensen.   For kort tid siden blev det offentliggjort, at Stofa skal sælges til SE (tidligere Syd Energi). Handlen skal dog først godkendes i SE’s repræsentantskab og hos de danske konkurrencemyndigheder.