Stor, større, Sony: 5 tommer mobil med HD-opløsning

Finn Jensen

11 år siden

|

09/01/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens mange mobilproducenter venter til Mobile World Congress i Barcelona i februar med at vise deres nye telefoner, har Sony tradition for, at afsløre sin nyeste topmodel, hvert år, ved CES i Las Vegas, i januar. 

Det skete også i år, hvor Sony i går præsenterede Xperia Z, som er udstyret med en fem tommer skærm.

Display i denne størrelse er stadig ikke helt almindelige på telefoner, selv om især Samsung har flirtet med de store skærme på sine Galaxy Note-modeller.

Xperia Z kan dog i forhold til konkurrenterne prale med, at den fem tommer store skærm, er udstyret med fuld HD-opløsning - 1920 gange 1080 pixel.

Xperia Z udstyret med en Mobile Bravia Engine 2, som skal sikre billedkvaliteten på den store skærm.

Sonys mobil har på papiret mange af de funktioner, som man kan forvente af en topmobil i 2013.

Den understøtter 4G, og ifølge Sony skulle den virke på alle frekvensbånd i Danmark og dermed hos alle teleselskaber, der tilbyder adgang til det hurtige mobilnetværk.