I Facebook-gruppen 'Hvad sker der på Amager', blev der i går delt et lidt anderledes billede.
Billedet af knoglen blev delt med teksten 'Det er vel fra en svane, ikke? Fra sydvestpynten i dag'.
Billedet af den mystiske knogle, der er afbilledet med en cigaretpakke, for at man kan få en ide om størrelsen, har i den grad sat gang i kommentarfeltet.
Mange kommer med deres bud på, hvor knoglen mon kan stamme fra.
Nogle mener den kan være fra en sæl, mens andre synes det mest af alt, ligner rester fra et menneske.
Flere har endda spurgt fagfolk fra deres omgangskreds.
"Min dyrlæge veninde siger, at det ligner knogler fra et menneske - fra et barn. Hun kan ikke komme på nogle dyre, der har de forholdsmæssige dimensioner. Hverken fugle eller andre pattedyr. Hun mener, at de to store knogler kan være vokset sammen grundet en eller anden sygdom (fx achondroplasia - en form for dværgvækst), der kan være årsag til barnets død. Så det kan være meget gamle knogler, der tilfældigt er dukket op. Men hun er ikke sikker. Det skal undersøges nærmere ved DNA test for at fastlægge, hvad vi kigger på," lyder det fra en i kommentarfeltet, mens en anden opfordrer til, at der bliver ringet 114.
Men selvom mange mener, at knoglen må stamme fra et menneske.
Så tyder alt altså på, at det ikke er menneskelige rester.
Det fortæller Dorthe Dangvad Pedersen, Adjunkt ved Restmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, til Ekstra Bladet.
Hun understreger, at der helt sikkert ikke er tale om rester fra et menneske. Hun peger på, at det mere ligner knogler fra en stor fugl - hun er dog ikke sikker, og udelukker heller ikke, at den kan stamme fra et andet dyr.
Men en menneskeknogle er det bestemt ikke.
"Jeg kan se, at det ikke er menneske, bl.a. da de to underarmsknogler - ulna og radius - sidder sammen ved albueleddet (modsatte ende af håndknoglerne). Hos mennesker er de to knogler helt adskilt. Desuden har ulna og radius samt de håndknogler, der ikke er dækket af blødt væv, en helt anderledes form end menneskets knogler," forklarer hun til bladet.
