Philip Seymour Hoffmans pludselige død har fået sangerinden Demi Lovato til at bandlyse alkohol og stoffer fra sin kommende tourné.
- Alle på holdet skal være clean og fokuserede. Det handler ikke om at feste. Det handler om at gennemføre det bedst mulige show, og derfor skal alle være i tiptop-form. Sådan bør det være på alle turneer, sagde sangerinden for nylig under et interview ifølge Female First.
Desuden understregede den 21-årige sangerinde, som tidligere selv har kæmpet med et stofmisbrug, at misbrugsproblemer generelt ikke bliver taget alvorligt nok.
- Afhængighed er en metal lidelse og en sygdom, og det vil ingen pille kunne ændre, sagde hun.
Lovato mener, at hun under sit eget misbrug kom til et punkt, hvor hun ikke længere følte, at hun havde et valg, når hun tog narkotika.
Sangerinden gennemgik et afvænningsforløb som 18-årig, og var angiveligt så langt ude på et tidspunkt, at hun ikke kunne klare en halv time uden kokain.
Newspaq