Stine Bramsens søn er faldet ud af vindue: Sangerinden var nødsaget til at aflyse koncert

Marie Milling

444 uger siden

|

22/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stine Bramsen, som blev kendt som sanger i bandet Alphabeat, blev nødt til at aflyse en koncert, hun havde på Open Air i Svendborg.

Kort før hun skulle på scenen, fik hun nemlig en chokerende besked.

Hendes søn Alfred var faldet ud af et vindue fra 1. sal. Sønnen, som er 1 år og 8 måneder gammel var med Bramsen i Svendborg, skriver Ekstra Bladet.

Både Stine Bramsen og manden Kasper Adsbøl skyndte sig, så de kunne være hos deres dreng.

Læs også: Dansk sanger: Fan brød ind på hotelværelset

Han er stadig indlagt på intensiv afdeling på Odense Universitets Hospital.

I et brev til Ekstra Bladet bekræfter Stine Bramsens manager Torben Ravn, at sønnen er kommet til skade ved en faldulykke, og at han blev akut indlagt.

Han undskylder desuden på vegne af Bramsen overfor de skuffede fans, som ikke fik nogen koncert.

Sønnen Alfred uden for livsfare, men stadig indlagt.

Drengens tilstand er nu stabil, men lægerne holder ham indtil videre fortsat under observation, siger Torben Ravn, der altså bekræfter hændelsen med sangerindens tilladelse men beder om forståelse fra offentligheden herefter.

Han opfordrer til, at man giver familien ro til at bearbejde, det der er sket.
 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: