SlotssøBadet i Kolding arrangerer igen til de populære stilleaftener, som nu igennem mere end 17 år har været en fast tradition i den mørke vintertid. I år giver SlotssøBadet også muligheden for at gæsterne kan afprøve vinterbadning. Nemlig i det opstillede vildmarksbad på terrassen med udsigt til Koldinghus. Samtidig kan man få varmen i kroppen igen i den udendørssauna, som i denne anledning vil være opvarmet. Stilleaften indbyder til hygge og den intime stemning, med levende lys langs bassinkanten og dejlig afslappende musik, har igennem tidens løb altid rykket mange koldingensere af huse. - Vi gør os virkelig omhyggelig med at lave den helt rigtige atmosfære i den flotte svømmehal, idet folk i denne tid virkelig brug for at forkæle sig selv lidt i de varme bade og saunaer, siger innovationschef Lotte Pedersen. Der vil være mulighed for at prøve saunagus, en tradition som efterhånden er ved at være et tilløbsstykke for vore gæster, tilføjer Lotte Pedersen. Stilleaften i SlotssøBadet vil fra i dag blive afholdt hver uge, indtil sommertiden igen træder i kraft i slutningen af marts.