Statsadvokat: Gerningsmand i Nice havde hjælpere

admin

456 uger siden

|

21/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gerningsmanden bag angrebet i Nice, hvor en stor lastbil pløjede ind i hundredvis af mennesker på byens strandpromenade sidste torsdag, fik hjælp til at planlægge angrebet, siger statsadvokaten i Paris.

Gerningsmanden, den 31-årige Mohamed Lahouaiej-Bouhlel, planlagde angrebet i månedsvis, meddeler statsadvokaten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fem personer, som blev anholdt i kølvandet på lastbilmassakren i Nice, skal efterforskes for terror, oplyser statsadvokaten ifølge Reuters.

84 mennesker blev dræbt, da Lahouaiej-Bouhlel kørte en 19 ton tung lastbil ind i en stor menneskemængde, der var samlet på Frankrigs nationaldag, Bastilledagen, for at se fyrværkeri på strandpromenaden i den sydfranske badeby.

/ritzau/AFP

Ads by MGDK